Kennel Vikingstaff's

DRÆGTIGHED OG FØDSEL

Tegn på drægtighed:

Efter en vellykket parring begynder man at spejde efter små tegn på at tæven også er blevet drægtig. Er hun mere kontaktsøgende end ellers, ændrer appetitten sig? Rimelig sikre tegn på drægtighed er når patterne bliver hævede og lyserøde, ca. 25-30 dage efter parringen. Der vil også komme klart udflåd efter ca. en måned.

Appetitten kan forsvinde i starten, så må man kræse lidt for tæven til den kommer igen. Perioder med appetitløshed i begyndelsen af drægtigheden er helt normalt og ikke farligt. Men går tæven fra foderet de sidste tre uger før fødsel kan det blive et problem, da hvalpene vokser hurtigt i denne periode og tæven har brug for meget energi.

Generelt:

I den første fase af drægtigheden fra parring og frem til den 6.uge bør tævens vægt ikke stige med mere end 10% af dens normalvægt. Fostrene udvikler sig ikke så hurtigt og der er ikke behov for meget ekstra energi.

Fra dag 42 ændres hastigheden, tæven går ind i den sidste tredjedel af drægtigheden. Fostrene udvikler sig nu hurtigt, deres skeletter der begyndte som brusk, mineraliseres nu og deres vægt stiger. Det utrolige er, at tre fjerdedele af væksten finder sted i den sidste tredjedel af drægtighedsperioden!

Ved et stort kuld hvalpe vil tævens foder og energibehov stige med over tre gange det normale.

Undgå at give tæven kalktilskud under drægtigheden! Ny velbeskrevet viden viser at i stedet for at forebygge, ØGER det risikoen for Kalkchok, fordi balancen mellem Kalk og fosfor bliver forskubbet.

Et godt hvalpe/drægtighedsfoder indeholder nøjagtigt det tæven har brug for. Skift til dette foder i den sidste tredjedel af drægtigheden, bland foderet over nogle dage og lav foderskiftet glidende, så tæven ikke får problemer med maven. Man kan med fordel give foderet i mindre portioner fordelt over dagen, da tæven ikke kan spise så meget af gangen efterhånden som hvalpene fylder mere og mere.

Giv tæven en ormekur ca. 3 uger før fødslen, da ormelarverne ligger i dvale (i muskler og lever) og vågner op til dåd når tæven bliver drægtig! Den drægtige tæve smitter sine ufødte fostre gennem moderkagen hvor de “vækkede” larver vandre til fostrene. Alle hvalpe fødes inficeret!

Da de ydermere smittes via modermælken er hvalpene udsat for massiv smitte de første 5 leveuger, og skal derfor have ormekur af flere gange under opvæksten.

Sørg for at tæven bliver motioneret og holdt i form under drægtigheden uden dog at overdrive, det vil gøre fødslen lettere.

BESKRIVELSE AF HVALPENES UDVIKLING UGE FOR UGE:

Drægtighedens længde er hos hund i gennemsnit 63 dage. Der er dog en variation fra 54-72 dage, efter den dag hvor tæven har accepteret parring første gang. Hvis man regner med gennemsnittet på 63 dage, svarer dette til 9 uger.

I de følgende afsnit beskrives hvalpens udvikling uge for uge - fra ægget er blevet befrugtet, og til hvalpen bliver født.

1. + 2. + 3. uge:    

Efter en vellykket parring transporteres de befrugtede æg i æggelederen, hvor celledelingen starter. Efter ca. 8-12 dage består fosteret af

16 celler, også kaldet Morula-stadiet, og i den størrelse kommer det ind i livmoderen. I livmoderen fortsætter celledelingen. Fosteret er i den kommende uge ikke fæstnet til livmodervæggen, men flyder frit omkring. Efter ca. 3 uger, med en variation på mellem 17-22 dage, er fostrene ligeligt fordelt i de to livmoderhorn og er nu i gang med at vokse fast på livmodervæggen. Man kan sige at hvalpene ligger i livmoderhornene som ”perler på en snor”.

Fostrene er på dette tidspunkt ca. 1 cm. langt og minder om en lille fisk med udvækster, som senere bliver til for- og bagben. Der hvor fosteret er vokset fast på livmoderen, dannes moderkagen, som bliver fosterets forbindelse med moderen. Igennem moderkagen, der også kaldes placenta, tilfører tæven de nærringsstoffer som fosteret skal bruge i den kommende udvikling. Fostret forbindes med modekagen via sin navlestreng.

4. uge: 

Man kan nu tydeligt skelne for- og bagben. Øreflipperne er synlige som en lille fold og ører og øjne bliver dannet i denne uge.

Fosterhinderne kan i dette stadie føles som bobler på ca. 2,5 cm. størrelse. Hvis man med sikkerhed skal kunne fastslå en drægtighed ved at føle på bughulen, kræver det en meget rolig, slank tæve. Man skal ikke selv begynde på den undersøgelse, det kan skade fostrene.

Drægtigheden kan påvises ved ultralydsscanning fra dette tidspunkt.

5. uge: 

I denne uge formes øjenlågene, og følehårene på overlæben og over øjnene anlægges. Øreflippen vokser, så den næsten dækker over anlægget

til øregangen. Fem par dievorter med tilhørende mælkekirtler, samt de ydre kønsorganer begynder deres udvikling. I løbet af denne uge vil fosterets poter begynde at formes det der senere bliver til trædepuder og tæer. Omkring dag 33 lukker ganen, så efter denne dato kan ganespalte ikke opstå. I det hele taget er dette den mest risikofyldte tid, hvor kemikalier og andre stoffer kan skade fosteret, nu overstået. Her begynder også dannelsen til tarmsystemet, som på dette stadium endnu befinder sig i navlestrengen.

Drægtigheden kan nu ultralydsscanning det er en af de mest anvendelige metode fra nu af og indtil fosteret kan påvises med røntgenbillede. Tæven vil muligvis først nu vise de første tegn på drægtighed ved en ændret adfærd, men bugen har endnu ikke ændret så meget facon.

6. uge:

Øreflipper og øjenlåg vokser og dækker i slutningen af ugen henholdsvis øregang og øjne. De ydre kønsorganer begynder,

at forandre sig i retning af han- og hunkønsorganer. I starten af ugen adskilles tæerne helt, og i slutningen af ugen vil kløerne blive dannet. Følehårene begynder at vokse ud af de anlæg der blev dannet ugen før. Tarmsystemet forlader nu navlestrengen og befinder sig i den endelige placering i bughulen. Afhængigt af antallet af hvalpe i livmoderen vil maven tiltage en lille smule i omfang.

Foderet bør fra nu af være specialfoder til drægtige tæver/hvalpe.

7. uge:

I løbet af denne uge vil kropsbehåringen vokse ud, og farvemarkeringer vil kunne ses. Poterne og trædepuderne er efterhånden færdigdannede. Fosteret ligner nu den færdige hvalp, men kan ikke overleve udenfor livmoderen. Fra dette tidspunkt er det egentlig kun størrelsen der øges.

8. uge:

Fosteret er færdigdannet og kan nu føles, og til tider kan fostrenes hjerteslag høres. Tæven er nu nærmest besværet af sin vægt og sit omfang

og mælkekirtlerne er spændte og fulde af mælk. I denne periode skal tæven vænnes til sin fødekasse.

9. uge: 

Den sidste uge af drægtigheden forbereder tæven sig til fødslen. Hun bliver mere stille og interesserer sig ikke så meget for at lege, og kan være mindre social end normalt. De sidste 2-3 døgn før fødslen bør man reducere fodermængden med 30%, og i det sidste døgn før selve fødslen vil tæven normalt ikke æde. Fra ca. 60. dagen kan fosteret overleve udenfor livmoderen.

Forberedelse til fødslen:

Fødekassen skal være klar i god tid, så tæven har tid til at vænne sig til den og bygge rede. Her vil hun kunne udfolde noget af den naturlige rede bygning, som mange tæver udfører 2-4 døgn før fødsel. Det består i at samle klude sammen og evt. flænse og grave i fødekassens bund. Fødekassen skal være så stor at tæven kan ligge helt udstrakt, og gerne med rundstokke ca. 8-10cm fra kassens sider, så hvalpene ikke bliver klemt når tæven flytter sig rundt.

Et passende mål på kassen for en SBT, kunne være 110x110cm og evt. 50cm i højden. Et godt underlag i kassen kan fx være et Wetbed tæppe, som altid vil føles tør på overfladen, da det lader væske passere. Det kan købes i metermål og kan vaskes ved 60gr. eller 90gr. i vaskemaskinen afhængig af hvilken kvalitet man har erhverv sig.

For bedre at kunne forudsige den nøjagtige dag for fødslen, kan man den sidste uge op til tage tævens temperatur 2 x dagligt, morgen og aften.

Temperaturen tages med et ganske alm. “mennesketermometer” som føres et par cm ind i tævens endetarm i 1-2 min. Herved får man et overblik over hvordan tævens temperatur svinger normalt. Når der konstateres et temperaturfald, kan man med fordel tage temperatur hver 3-4 time. Når temperaturen ligger ca. 1-1½ grad under det normale ved flere målinger med nogle timers mellemrum, vil fødslen gå i gang indenfor

12-24 timer.

Tævens skede region bliver i ugen op til fødslen stor og slap. Bækkenbundmuskulaturen afslappes, og hun kommer til at se mere ”hængemavet” ud, hos nogle tæver vil der være voldsom mælkespænding flere dage før fødslen.

Opblokningsfasen:

Umiddelbart før fødslen bliver tæven urolig, rastløs, hun vil puste og halse meget, hun vil også begynde at grave i sin fødekasse og man skal bare lade hende rode og regere som hun vil. Grunden til hendes uro er opblokningsveer, disse veer baner vejen og presser fosterhinden fra den første hvalp ned i fødselsgangen. Fødselsvejen skal udvides og fosteret skal presses ind i bækkenet før de rigtige presseveer går i gang. Denne fase kaldes opbloknings-periodefasen, den kan vare mellem 4-12 timer. Nogle tæver vil helst være i fred i denne periode, mens andre gerne vil holdes

i hånden.

Hold under alle omstændigheder opsyn med tæven, hun vil have behov for at komme ud og tømme både blære og tarm mange gange. Det vil være klogt at holde hende i line når hun luftes umiddelbart før fødslen, da det er stærke instinkter der tager over, og nogle tæver vil forsøge at gemme sig udenfor og grave sig en hule til hvalpene. Efterhånden som timerne går tiltager intensiteten af tævens halsen, og hun vil indimellem få rysteture og sitre. Det er også helt normalt at hun kaster op undervejs, undlad at tilbyde foder, men gerne vand.

Uddrivningsfasen - fødslen:

Når fødselsvejen er udvidet og den første hvalp er presset helt ned i bækkenet, starter de rigtige presseveer. Selve fødslen begynder med spredte presseveer som tager til i intensitet indtil hvalpen er født. Det første man ser er en mørk væskeblære, den yderste fosterhinde. Undlad at rive hul på den, da den udvider fødselsvejen. Den vil på et tidspunkt springe af sig selv og væsken “smører” fødselsvejen. Normalt fødes den første hvalp inden for 30 minutter efter at veerne er begyndt. Har tæven kraftige presseveer i mere end en time uden en hvalp er født, bør man kontakte dyrlægen.

Hvalpen fødes indpakket i den inderste fosterhinde, og tæven slikker/bider hul på den med det samme hvalpen er født. Hvalpen skal befries for hinden inden for et minut og mund og næse skal befries for slim, så den lille hvalp kan trække vejret. Bliver hvalpene født tæt kan tæven have svært ved at overskue det, også må man hjælpe til med at rive hul og fjerne slimen. Tæven vil nu bide navlestrengen over, hold øje med at hun ikke bider dem for tæt på hvalpen, da det kan give årsag til infektion og evt. navlebrok, den passende længde er 3-4 cm. Her kan det også være nødvendigt at hjælpe til med at klippe navlestrengen over.

Efterfølgende vil tæven slikke hvalpen ren, det kan se hårdhændet ud, men er en vigtig stimulering af hvalpens vejrtrækning. Man kan med fordel hjælpe hende ved at tørre hvalpene med et rent håndklæde. Nogle gange komme efterbyrden (moderkagen) sammen med hvalpen eller lige efter, tæven vil hurtigt æde den men tæl efter hvor mange der kommer, det skal passe med antallet af hvalpe. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne nogle af moderkagerne hvis det er et stort kuld, da det kan blive for meget for tæven at rydde op og hun vil kaste dem op igen.

Et interval på en halv til en hel time mellem hvalpene er normalt, ofte kommer der to tæt på hinanden efterfulgt af en pause. Dog er det ikke usædvanligt at de sidste i et stort kuld lader vente lidt længere på sig. Det kan være svært at vurdere hvornår fødslen er færdig, især hvis man er nybegynder, men et godt tegn er at tæven virker rolig og afslappet og lægger sig veltilfreds og lader sine hvalpe die.

Bliver man undervejs i forløbet i tvivl om tingene er som de skal være, så tilkald dyrlægen.

Efter fødslen:

Det kan være en god ide at få dyrlægen til at undersøge både tæven og hvalpene efter fødslen, og sikre sig at hun er helt tom. Dyrlægen vil ofte give tæven en Kalkindsprøjtning for at undgå Kalkchok. Kalkchok kommer typisk 2-3 uger efter fødslen hvor tæven begynder at lægge mere mælk ned. Dyrlægen vil også give en indsprøjtning der får livmoderen til at trække sig sammen. Det sætter også gang i mælkeproduktionen.

Tæven vil oftest have svært ved at forlade hvalpene mange minutter af gangen i de første par dage, derfor kan det være nødvendigt at overtale hende til at følge med ud af hvalpekassen når hun skal besørge eller spise. Det er ikke unormalt at tæven kan have let feber op til en uge efter fødslen, normaltemperaturen ligger i mellem 38-39 grader. Hvis temperaturen stiger, så kontakt dyrlægen, men tævens temperaturen skal være  over 39.3 grader.

Det er også en god idé at mærk efter om nogle af mælke kirtlerne bliver ømme, varme og hårde, da det kan være tegn på yverbetændelse og årsag til feber. Det er vigtigt at det bliver behandlet med det samme. Der ville også kunne ses udflåd hos tæven 4-6 uger efter fødslen, hold øje med at udflåddet ikke bliver ildelugtende og at tæven alment har det godt.

Sørg for at der er god varme i det rum hvalpene opholder sig, da de er ude af stand til at regulere deres egen kropstemperatur de første uger. Varme er en af de vigtigste midler til at holde sygdomme hos nyfødte hvalpe fra døren. Mave- tarmsystemet går i stå ved kropstemperatur under 35 grader. Hvis hvalpene fryser vil de være urolige og pibende.

Hvis alt er gået uden komplikationer, følger en dejlig tid med at betragte hvor dygtigt en hundemor passer sine hvalpe. Når de første par uger hvor hvalpene er lidt sarte og hjælpeløse er forbi, følger der en tid med stor glæde og selvfølgelig en masse arbejde når hvalpene skal Præges, men det er altså det hele værd.

ET FOSTER UDVIKLES

Vi synes ikke at I skulle snydes for synet af hvordan et foster udvikles, så rigtig god fornøjelse med disse videoer....