2014

Kennel Vikingstaff's

NEWS 2014


LIDT NYHEDER FRA OS OM HVAD DER ER SKET I LØBET AF ÅRET

VORES A-KULD KOM TIL VERDEN DEN 30. MARTS 2014

Vi er så stolte og glade her i Kennel Vikingstaff's over at kunne præsentere vores første kuld som vores tæve

DKCH Purestaff's Baby Dark Monique fødte den 30. marts 2014.


Der kom 5 smukke, dejlige og vidunderlige hvalpe til verden. I kuldet kom der 2 hanner og 3 tæver.


Kennel Vikingstaff's navngiver sine kuld og vores første kuld blev et A-kuld som fik navnet; "THE AMAZING WARRIORS"


Vi har fundet nogle fantastiske hvalpekøber til vores smukke staffbørn og vi kunne ikke være mere tilfreds og stolte af hver og én af jer.

A-KULDET BLEV DØBT OG FIK DERES FINE NAVNE

Drengene blev døbt: 

Vikingstaff's A Dark Warrior

Vikingstaff's A Warriors Call


Pigerne blev døbt:

Vikingstaff's Angel Of War

Vikingstaff's A Danish Warrior

Vikingstaff's A Little Warrior


De fem staffbørn fik også deres kaldenavne: KODA, NOAH, MAGGIE, HONEY og MONTANA.

OUR KEEPER FROM OUR A-LITTER

Her præsentere vi så vores nye skud på stammen;


VIKINGSTAFF'S A LITTLE WARRIOR

Hendes kaldenavn er Montana


Da Montana blev født var vi så forelskede, at vi ikke kunne sælge hende og vi valgte derfor at Montana skulle blive her hos os. Ja én SBT bliver altid til flere... Hun bliver så vores tredje Staffordshire Bull Terrier i hjemmet. Hun blev født den 30. marts 2014 af vores tæve Monique og hun er virkelig en smuk lille staffpige som også ejer vores hjerter 100%. Hun er altid glad og hun elsker at have Monique og Monty at lege med. Hun er også en rigtig lille hyggefis.


VORES SMUKKE STAFFPIGE MONTANA

DEN FØRSTE LØBETID - HVORNÅR SKER DET???


Så kom dagen hvor vores lille prinsesse gik i løbetid for første gang i en alder af 7 måneder.

Det er noget underligt noget det med løbetiden synes Montana og man kan i hvert fald ikke lide

at have sine løbetidsbukser på, så det bliver man da fri for.


Derfor ville jeg gerne benytte lejligheden til at skrive lidt om tævens løbetid...



Når man første gang anskaffer sig en hunhund (tæve), kan det være vanskeligt at

holde styr på, hvornår løbetiderne normalt plejer at starte, hvor længe der går imellem

dem og hvor længe de normalt varer. Spørgsmålene kan være mange og

hvor finder man svarene på det?

Tævens første løbetid: Den første løbetid indtræder typisk i alderen 7-12 måneder, tidligst hos små racer - lidt senere hos de store. De fleste tæver har opnået den første løbetid indenfor det første leveår. For nogle kommer den første løbetid så tidligt som 6 måneders alderen og så sent som halvandet år. De små racer bliver tidligere kønsmodne end de store, og får således deres første løbetid tidligere. Den første løbetid

betyder, at hunden nu er kønsmoden og har mulighed for at få hvalpe. Selvom muligheden for at blive drægtig er til stede på dette tidspunkt, anbefales det at man venter med at parre sin tæve til den er minimum 2-3 år gammel, men dette afhænger både af hundens udvikling,racen mm. 


Løbetidens varighed: Løbetiden varer typisk 3 uger, men kan variere i længde fra 3-21 dage og det første man kan se, er at hundens skede hæver op og derefter ses der blødning herfra. Hen mod ægløsningen aftager blødningen og flåddet bliver mere klart. Ægløsningen finder typisk sted mellem 12. og 14. dag, men også her er der store variationer. Det nøjagtige ægløsningstids-punkt og dermed det optimale parringstidspunkt kan bestemmes vha. en blod-prøve, hvor blodets indhold af progesteron måles.


Hvor tit kommer tæven i løbetid? Der går i snit fra 20 til 36 uger mellem hver løbetid. Det vil sige at en normal tæve har fra 1 til 2 løbetider pr. år. Den enkelte løbetids varighed og pausen imellem to løbetider er normalt ens for den enkelte tæve. Hunde går ikke i "overgangsalderen", deres løbetider stopper ikke.


Løbetidsinterval: Det mest almindelige interval mellem to løbetider er 7 måneder, men også her ses stor variation, både mellem racerne og indenfor de enkelte racer. Eksempelvis har en del Schæferhunde meget korte intervaller på helt ned til 4 måneder mellem 2 løbetider, mens racer som Islandsk fårehund og Pyreneerhund ofte kun kommer i løbetid 1 gang årligt.


Hvad er løbetid?

Udover at være en periode hvor tæven drypper blod og hanhundende står på lur bag hækken. En løbetid (cyklusperioderne) kan inddeles i 4 faser:


  • Forbrunst (Proøstrus):

Er den første del af løbetiden og varer ca. 7-10 dage. De ydre kønsorganerne hæver op og der ses et blodligt flåd fra skeden. Hunden er ikke interreseret i hanhunde, hvis en hanhund kommer for nær bliver nogle tæver aggresive overfor ham.


  • Brunst (Østrus):

Varer ca. 7-10 dage. Hævelsen af e ydre kønslæber falder lidt igen og udflådet fra skeden får en strågul farve. Det er i denne del af løbetiden ægløsningen sker, og tæven bliver modtagelig for parring, nogle tæver opsøger ligefrem hanhunde og stikker rumpen i hovedet på dem, løfter halen.


  • Efterbrunst (Diøstrus):

Varer ca. 2 måneder. Hævelsen af de ydre kønsorganer svinder gradvist og flåddet ophører. Tæven bliver sig selv igen.


  • Hormonel ro (Anøstrus):

Varer ca. 4-5 måneder. De ydre kønsorganer har igen den normale størrelse, der er intet flåd, og tæven vil hverken tiltrække eller acceptere hanhundes tilnærmelser.


Den periode, vi populært kalder tævens løbetid, er altså kombinationen af Forbrunst (proøstrus) og Brunst (østrus). Perioden, hvor tæven starter med at bløde, til den ophører med at have flåd fra skeden. Hvis ikke man ønsker sin tæve drægtig, er det vigtigt at man sikrer sig, at der ikke er hanhunde besøg i denne periode. Det er nemlig ikke alle tævehunde, der kun lader sig parre i  Brunst (østrus). Nogle vil tillade hanhunden at komme til allerede i Forbrunst (proøstrus) hvor flåddet stadig er blodigt, og da hanhundens sædceller kan overleve og være duelige i helt op til syv dage i tævens livmoder, er der altså en risiko for drægtighed ved parring allerede i Forbrunst (proøstrus)

VORES HJEMMESIDE ER UNDER OPDATERING

Da vi er i fuld gang med at opdater vores hjemmeside med alt omkring vores A-kuld og alt det som vi ikke havde fået lagt på i første omgang. Kan det godt være at I oplever at siden ikke rigtig virker. Vi skal nok gøre det så hurtig vi kan så I kan følge med igen.


Vores hjemmeside får også et helt nyt layout og der kommer mange nye sider omkring bl.a. racestandard, hvalpeinformation, køb af hvalp, tævens drægtighed og meget mere.


Vi forsøger så godt vi kan at holde vores hjemmeside "GODT" opdateret...


Så der er ikke så meget andet end at sige;


VELKOMMEN TIL VORES HJEMMESIDE OG VORES STAFF UNIVERS!

VORES SPONSOR OG SAMARBEJDSPARTNER WWW.HOOKED4PETS.DK

Vi kan med stolthed præsentere vores sponsor og samarbejdspartner hooked4pets.dk


Alle vores hvalpeejer får en særlig VIP-RABAT aftale til shoppen.


Besøg shoppen og se hvad du kan købe til dit kæledyr www.hooked4pets.dk



EN POTE FORAN!!!


Vi handler alt vores hundemad og udstyr hos hooked4pets.dk



SHOPPEN FOR DIT KÆLED


JULEN ER HJERTERNES FEST - OG VI GLÆDER OS TIL HVER ENESTE JULEFEST...



I december travlt vi har, alt til julen ská vær´klar. Der skal bages og pyntes op, inden stjernen sættes på træets top.

Sende julehilsner vi også når. En julehilsen fra os I får. Vi takker jer alle for året der gik og alle de dejlige minder vi fik.

Vi håber en glædelig jul I får samt et godt og lykkebringende nytår.




Rigtig god fornøjelse med den lille julevideo...

Copyright 2020© All Rights Reserved by Kennel Vikingstaff's